Gymnastik/Fitness » Holdoversigt
HOLDOVERSIGT


Groove:

Groove er en let, sjov og legende dansetime hvor ALLE kan være med. Der bliver undervist i meget simple danse trin, som deltagerne for lov til udtrykke på deres egen måde. Groove adskiller sig fra andre dansetimer ved at der ikke er noget foran og bagved - hele rummet tages i brug og man behøver ikke kigge på underviseren, da trinene er så simple, så dette ikke er nødvendigt. Groove er en autentisk dansetime hvor deltagerne har muligheden for at udfolde deres kreativitet og danse med hjerte, krop og sjæl. Det er UMULIGT at Groove forkert - din måde at bevæge dig på er den rigtige! Groove er IKKE en freestyle dansetime, du bliver guidet i ALLE moves gennem hele timen. Man danser til mange forskellige musikgenre og arbejder med balance, koordination, smidighed og funktionelle bevægelser, pakket ind i lækre, kreative og danse moves, som du får lov til at danse på DIN måde.

 
 
Zumba Fitness:
Vi vil danse Zumba i en time.
Holdet henvender sig som hovedregel til voksne og unge over 14 år. Dog må børn i alderen 7-13 år gerne deltage, såfremt de er ifølge en deltagende voksen over 18 år. Både barnet og den voksne skal dog være tilmeldt holdet. Join the party!

 
 
Dame- og Herremotion:
Traditionel motionsgymnastik. Vi bruger og styrker hele kroppen med gymnastiske øvelser, rytme og balance. Her er der plads til alle, og vi har det altid rigtig hyggeligt.
 



Lille spring og stor spring:
Her skal der være tid til at lege, mens man får lært de grundlæggende ting indenfor springgymnastik. For de mere øvede børn skal der øves lidt mere avancerede spring. Der skal bl.a. bruges trampolin og airtrack.

 


Motion/Fitness:
Halvanden time med en blanding af aerobic, Zumba, step og mave-balle-lår træning.
Vi danser til moderne musik og får strammet "problemområderne" op!

 


Børnegymnastik:
Holdet er gymnastik og leg for børn mellem 3-6 år. Hvis dit barn er fuld af energi og godt kan lide gymnastik, er det her dit barn skal gå. Vi vil lege og springe på redskaber.
 
Alhedens Idrætsforening | Trehusevej 7 - Frederiks | 7470 Karup J