Svømning » Svømmeafdelingen
AIF Svømning er en gren af Alhedens Idrætsforening. Vores primære mål er at lære alle at svømme og føle sig trygge i vand. Til opfyldelse af dette formål har vi en stor svømmehal med to bassiner og en stab af gode instruktører. 
Vi har ca. 400 medlemmer, lige fra nyfødte til pensionister. Vi har mange forskellige hold, og vi bestræber os på at gøre svømning sjovt og lærerigt for alle.

Alle børn bliver placeret på rette hold ud fra en vurdering af egne ønsker, evner og forudsætninger. For voksne har vi hold for motionssvømning på forskellige niveauer, aquafitness  og aquaspinning.

Har man en drøm om at lære at svømme og blive fortrolig med at være i vand, men hvor vandskræk i en eller anden grad forhindrer drømmen i at blive opfyldt; så er man meget velkommen i svømmeklubben. Vi har hold, hvor man i samarbejde med instruktør kan overvinde sin vandskræk.

Om foråret har vi for børnene et stort socialt arrangement i form af en svømmeweekend med overnatning i Alhedehallen. Weekenden forløber med svømning, konkurrencer, underholdning og vanddiskotek.
Alhedens Idrætsforening | Trehusevej 7 - Frederiks | 7470 Karup J